Antivirus og Malware

Malware og virus er programmer, som skader andre programmer på din computer. Her får du et overblik over begge dele.

Malware

Malware er endnu værre end Spyware. Her er formålet at drille dig og ødelægge dit liv ved computeren. Din computer bliver langsom, fordi malwaren bruger alle dine ressourcer. Der kan poppe uendelige sidder med porno op på din skærm, og det er svært at stoppe det. Malwaren kan sørge for, at der indsættes en pornoside som din startside, og den kan være utrolig svær at få fjernet. Mange opgiver efter utallige forsøg, og formaterer simpelt hen computeren.

 

Nu er der heldigvis udviklet programmer, som kan finde disse malware infektioner, som derefter så kan afinstalleres. Et eksempel på et godt program, som kan finde denne malware, er det prg. som hedder Hijackthis. Der er bare lige en hage ved programmet, det finder både de gode og de onde ting på din
computer. Fjerner du de gode ting via programmet, så kan du også stå med en ubrugelig computer. Jeg råder dig meget kraftigt at følge denne anvisning.

Eller tjek et forum og så få en ekspert, til at hjælpe dig med at tyde loggen. Det er meget vigtigt at du ikke selv går i gang med at slette noget. Spyware er blevet så udspekuleret, at et enkelt bogstav kan være ændret. Man tror det er en legal fil, men så er et lille a måske bare blevet ændret til et stort A, og dette gør hele forskellen.

Virus

En virus er et lille program, som er designet til at sprede sig selv fra en fil, til en anden fil, på en enkelt computer. For at være en ægte virus skal programmet kunne eksekvere sig selv, og kunne kopiere sig selv. Typisk vil virusprogrammet placere sin egen kode i et program, således at virussen eksekveres, når man prøver at starte et andet program.

Virus er et evigt aktuelt emne – desværre. Engang tog det dage, uger eller måneder for en computervirus, at brede sig verden over. I dag tager det sekunder, fordi vi udveksler mange flere data. Så det gælder om at beskytte
sig med et godt antivirus-program.

Mange moderne vira er meget aggressive. De spreder sig hurtigere, og angriber hurtigere end tidligere. Ofte går det så stærkt, at det er tids-zoner, der afgør om det er USA, Asien eller Europa som bliver hårdest ramt.

Virus kan være en harmløs “øv-bøv”-besked på din skærm, men det er desværre ofte programmer, som ødelægger filer på harddisken. En virus vil ofte kopiere sig selv til dine systemfiler, så den er aktiv, hver gang computeren er tændt. Den vil ofte også kopiere sig selv til andre programfiler. Derudover, vil mange vira, sende en lille hilsen med samme vira, til dem som ligger i dit adressekartotek.

En computervirus er simpelthen et lille program, der gemmer og kopierer sig selv i et andet program. Når det inficerede program bliver brugt, bliver virusen  aktiveret og spreder sig til andre programmer. Denne proces forløber oftest usynligt for brugeren. Den bedste kur mod virus, er et opdateret  antivirusprogram. Der spredes mange vira via E-mails. De kommer som vedhæftede filer, og åbner du en sådan fil, og har du ikke et Antivirusprogram installeret og opdateret, ja så får du virus på din computer.

Skriv et svar