Brug internettet smart – del 4: Benyt tests og anmeldelser (inden køb af produkter)

De fleste af os der bruger internettet har gjort det i mange år. Men der er også en god del der er relativ nye på nettet – her er selvfølgelig tale om den hel unge del af befolkningen, samt den ældre del af befolkningen. Denne mini-guide er mest henvendt til sidstnævnte, da børn i dag, der vokser op med en tablet i hånden, mere eller mindre automatisk vil komme til at lære alt om internettet og de smarteste måder at bruge det på – hvorimod det kan være en udfordring for de ældre – hvilket er helt forståeligt, da det jo er teknologi som har bevæget sig vanvittig hurtigt og er en kolonorm omvæltning de har været igennem i deres levetid.

I denne mini artikel serie vil vi derfor komme med korte og simple guides, til hvordan man kan bruge de smarte dele af internettet, som kan gøre en stor forskel i de flestes hverdag. I denne artikel dykker vi ned i de gode muligheder internettet giver når det kommer til at at minimere antallet af fejlkøb man foretager sig. Helt fjerne fejlkøb er jo desværre ikke muligt, men en kraftig minimering er.

Og dette muliggøres via de massevis af tests og anmeldelser man kan finde på internettet, af alle slags produkter, lige fra routere, plæneklippere, computere, printere osv. osv. Har man læst nogle af de andre artikler i denne serie har man nok allerede gættet hvad første step er, nemlig en google-søgning. Lad os sige at vi mangler en ny router.  Vi googler så “router test“, “test af router” eller lign. og nu kommer der så en masse sider frem vi kan kigge mere på.

Når vi har så kigget lidt og fundet ud af hvilke routere vi kunne bruge er det tid til at finde tests og anmeldelser af de enkelte modeller. Det kunne f.eks. være en google-søgning på “LG X87 router test” eller “LG X87 router anmeldelse”. Kommer der ikke noget super relevant frem er det ofte en god idé at skrive på engelsk, svensk, norsk eller tysk i stedet for – så kommer der helt sikkert noget.

Husk også at du også kan tage youtube i brug til søgninger. Og husk så også at du ikke behøves købe dine produkter online bare fordi du laver research online – du kan jo sagtens “blot” bruge denne research til at være mere forberedt når du tager ned i den lokale butik og køber dit produkt.

Skriv et svar