Lær musik og tilfredsstil din teknologi nysgerrighed

Hvis man synes strøm, computere og teknologi generelt er enormt fascinerende og interessant, så er musik en oplagt sekundær hobby. Der er nemlig utroligt mange områder, hvor musik og teknologi mødes, og hvor man som en teknologinørd virkelig kan få stillet sin nysgerrighed. Det er selvfølgelig især tilfældet med elektriske instrumenter såsom en el guitar eller et el klaver.

Derudover er der også det mere tekniske aspekt bag elektronisk musik, hvor man står bag en mikserpult fremfor med et instrument mellem hænderne. Også i den sammenhæng kan erfaring med strøm, kabler og computere virkelig være en stor fordel.

Lær det basale

For virkelig at kunne nyde godt af musik som en sekundær hobby på noget som helst plan, bør man dog tage sig tid til at lære mindst de basale grundprincipper bag musikken. Selv det kan dog være en udfordring, hvis man ikke er særligt vant til at tænke i den slags baner, som musik også kræver. Også her kan erfaring med teknologi være en kæmpe hjælp, om end det ikke er på en nær så håndgribelig måde som med mange af de andre ting.

Musik kræver nemlig ofte, at man tænker logisk og i mønstre, samt at man har sin motorik og hånd-øje koordination i orden. Alt det er noget, som man helt underbevidst har kunnet lære sig selv ved at arbejde og lege rundt med computere.

Hvis du kunne tænke dig at lære at spille på et instrument samt noget helt basal musikvidenskab, er der dog et par trin du kan tage for at gøre dette nemmest muligt og for bedst muligt at kunne overføre din ekspertise fra teknologiens verden. Det første du bør gøre, er selvfølgelig at anskaffe dig et instrument, du kunne tænke dig at spille på. Der er et væld af forskellige instrumenter indenfor musikken, så der er nok at vælge imellem. Hvis teknologien bag musikken og musikinstrumenterne fascinerer dig, kan det dog være en fordel at vælge et elektrisk instrument, eller i hvert fald et instrument der er mere teknologisk avanceret. Som nævnt før kunne det være instrumenter såsom en elguitar eller et elklaver, da disse stadig er forholdsvist simple at komme i gang med at spille på.

Hold fast i passionen for musik

Derefter handler det bare om at begynde at lære, hvordan man producere vellydende akkorder og melodier. Til dette findes der også et væld af forskellige interessante løsninger, der inkorporerer teknologi og computer.

Du kan for eksempel downloade et program til din computer, som du så kan forbinde din elektriske guitar eller dit elektriske klaver til. Så kan du visuelt se, hvad du skal spille, og hvordan du klarer det. Det minder på en måde meget om de mange guitar spil, der dukkede op for et par år siden, og netop det faktum er med til at gøre læringen sjov og en smule mere konkurrencepræget.

Det er med til at holde passionen kørende og få dig til at blive ved med at øve dig. Selvom det lige nu føles som en selvfølge, at man skal træne hver dag, er det mere hjertet end hjernen der taler. Når først man er stødt i den første mur af umulige akkorder og komplekse melodier, er det ikke nær så klart, hvorfor man i det hele taget ønskede at lære at spille musik.

Begejstringen vender dog tilbage, så snart man har besejret, hvad føltes umuligt. På den måde er musikken præcis lige som enhver anden hobby.