Brugte biler er blevet lettere at finde

Med et nyt brugervenligt søgemodul har Andersen Biler gjort det lettere for dig at finde de brugte biler, der matcher dine behov.

Når du leder efter din næste brugte bil, har du normalt mange krav og behov i tankerne. Måske har du et bestemt mærke i tankerne, måske er du fan af automatgear, og måske vil du ikke have en bil, der har kørt mere end 50.000 km? Uanset hvad, skal det være let og overskueligt for dig at kunne fravælge og tilvælge disse parametre ud fra dine krav. 

Det er det nu. Med søgemodulet hos Andersen Biler kan du nemt og overskueligt vælge de ting, der er vigtigt for dig på din næste brugte bil. 

Du kan vælge mellem karrosseri, mærke, model, gearkasse og meget mere. Derudover kan du filtrere de fundne brugte biler ud fra deres dato, pris, årgang eller antal kørte kilometer. 

 

Hvilke brugte biler søger folk efter?

Hvis vi kigger på trafikken, kan vi få et spændende indblik i, hvad folk søger efter. Karosseritypen er klart den vigtigste parameter, når folk søger efter en ny bil, og ikke overraskende er SUV’en stadig den mest populære biltype, ligesom den har været det i flere år. 

Herefter kommer de kompakte biler, og lige bagefter kommer familiebilen. Familiebilen er ikke en officiel biltype, dog ved man, at der i en familiebil både skal være plads til forældre, børn og bagage. 

I 2017 var det kun ca. hver fjerde nye bil, som havde automatgear, og nu er dette tal langt over halvdelen. Tendensen og komforten ved automatgear viser sig også i søgningen på brugte biler, da dette er det næste parameter, som brugere benytter sig af i søgemodulet. 

De tre biler, som flest har søgt på det seneste år, er Ford Kuga, Ford Fiesta og Hyundai i10. 

Ford Kuga plug-in hybrid har været Danmarks mest solgte plug-in hybrid tre år i træk, og dens popularitet har også givet genklang i brugtbilsmarkedet. Uanset bilmodel, vil de næsten altid kunne findes lettere brugt et år efter deres første produktion. Dette kan både være pga. sælgers behov har ændret sig, eller det kan være en forhandlers demobil, der skal sælges for at gøre klar til en nyere variant. 

Sidste år kom det frem at produktionen af Ford Fiesta stoppes permanent, hvilket gjorde at man måtte ty til de brugte modeller, hvis man ville have fat i Fords mindste bil. 

Mikrobilen i10 fra Hyundai har længe været en yderst eftertragtet bil bl.a. pga. dens lave pris på trods af en imponerende sikkerhedspakke. Derfor er den også eftertragtet som brugt, selvom mikrobiler traditionelt er de biler, der daler mindst i pris, når de sælges som brugt i forhold til større biler som SUV’er og stationcars.