Derfor er Google verdens bedste og største søgemaskine

Stort set siden internettets start, har en forudsætning for at dette har kunne fungere for os brugere, været søgemaskiner. Uden søgemaskiner var det – især i starten – meget svært at bruge – fordi hvordan skulle man ellers finde ud af hvilke hjemmesider der var – og endnu vigtigere; hvilke hjemmesider der var gode?

Det er ikke noget vi tænker så meget over i dag, de fleste af os, slet ikke herhjemme i Danmark hvor størstedelen af os slet ikke tænker over at der er noget der hedder søgemaskiner, vi når slet ikke at tænke, før vi “Googler”. Det er selvfølgelig fordi at Google har sat sig så tungt på det danske marked at de andre søgemaskiner bliver brugt meget lidt – sidst jeg så nogle tal havde Google en markedsandel på et godt stykke over 90% herhjemme. Men når vi Googler bruger vi altså en søgemaskine. Google.

Men hvorfor er det så lige Google der er så populær, og ikke en af de mange andre søgemaskiner derude? F.eks. Bing (som faktsk er Microsofts), eller måske Yahoo. Det skyldes højst sandsynligt at Google lige siden starten har været år foran de andre ift. at vise gode, relevante, søgeresultater, for os søgende brugere. Og hvordan har de så været i stand til det, tænker du måske? Jo, det har de fordi at de algoritmer der ligger til grund for de resultater som søgemaskiner viser, når vi søger, har Google lige siden starten været ekstrem gode til at lave – meget bedre end de andre. De har bl.a. også taget adskillige patenter på små dele af disse. Og selvom det selvfølgelig (især i fortiden) var muligt at “snyde” Google, til at få sin hjemmesiden i toppen – ved hjælp af SEO, linkbuilding, søgemaskineoptimering mm. – så har de, lige præcis pga. de her ekstrem nuancerede algoritmer altid været flere år foran konkurrenterne.

I dag er det også muligt at købe sig til tops i Google, via annoncer, samt ved at benytte de overnævnte services som SEO og linkbuilding fra forskellige marketingbureauer rundt om i landet, men Google formår stadig at vise os gode resultater når vi søger, og da de fleste af os, lige fra vores første møde med internettet, har “Googlet” i vildskab, er mit gæt at de kommer til at blive siddende som den største søgemaskine (og forhåbentlig også den bedste) mange år frem endnu.