Gør dette før din virksomhed bliver hacket

I og med at alt vores arbejde efterhånden bliver registreret elektronisk, så er det også blevet mere vigtigt end nogensinde, at sikre dit IT-system. Der er nogle simple måder, hvorpå du kan IT-sikre din virksomhed bedst muligt.

Umuliggør adgang for uvedkommende med en ransomcare software

Det handler i bund og grund om, at besværliggøre en hackers adgang til dit IT-system bedst muligt. En hacker kan skade din virksomhed på flere facetter men du skal generelt bare sikre dig, at du har gjort det så svært for en hacker at tilgå dine data, at hackeren vælger at gå efter en virksomhed der ikke har sikret sig så godt som dig.

Der findes heldigvis en lang række sikkerhedspakker, der kan være guld værd for enhver virksomhed. I disse sikkerhedspakker kan du med fordel sørge for at der er en ransomcare software. Når du hører om virksomheder, der bliver hacket og får stjålet personfølsomme oplysninger, som f.eks. de ansattes CPR-nummer mv., så er der tale om en hacker der er ude på at skaffe sig en løsesum, for ikke at misbruge disse data.

Det handler altså om afpresning. Med en ransomcare software i din sikkerhedspakke, sørger du for at hackeren ikke får adgang til disse oplysninger.

Sørg altid for, at dit IT-sikkerhed er i en opdateret udgave

Det er vigtigt at du som virksomhedsejer hele tiden tager din virksomheds IT-sikkerhed seriøst. Sørg derfor altid for at din IT-sikkerhedspakke altid er med den nyeste opdatering. Hvis der er tale om en sikkerhedspakke, der blev installeret for 2 år siden, har hackere allerede fundet ud af at sno sig rundt om deres udfordringer ved det og kan derfor let igen få adgang med nye metoder.

Det er ligesom en helt almindelig virus, som vi mennesker kan få os i vinterperioden. Den vil hele tiden mutere og derfor sidder der hele tiden fagfolk og udvikler på de allerede eksisterende vacciner – de optimerer og sørger for at den bedste vaccine hele tiden er tilgængelig.

Sørg for at netværk og koder er krypteret

Udover en konstant opdateret IT-sikkerhedspakke med firewall, antivirusprogram, ransomcare software mm., er der også andre ting, du som virksomhed bør tage et kig på, for at undgå at en hacker får adgang til din virksomheds data.

De fleste virksomheder er afhængige af et netværk på arbejdspladsen. Det er her vigtigt at du sørger for at det netværk er krypteret. Navngiv aldrig dit netværk med virksomhedens navn, eller noget andet der er let at regne ud og sørg for at koder opfylder de krav der er, for en sikker kode.