Styr dit personlige budget og/eller regnskab nemt og hurtigt med online programmer

Denne artikel er måske ikke et emne der passer på den største del af folk der læser med, men for dem der kan bruge det til noget, er der rigtig meget tid at spare – fordi tingene simpelthen kan blive gjort så smart med de muligheder internettet har bragt med sig. Og her taler vi om økonomi.

Vi var lidt inde på emnet i en af de guides vi tidligere har lavet, nemlig ift. lån, men denne guide kommer til at omhandle økonomi, benhård økonomi overordnet. Fordi hvis man er typen der, enten godt kan lide at lave og ajourføre et budget eller personligt regnskab, eller måske har en mindre virksomhed, hvor man selv står for bogføring og regnskab, så er internettet en gave.

De fleste kender til mulighederne med Excel-ark, så dem vil vi ikke komme ind på her. Vi tager et spadestik dybere, nemlig de online programmer og apps der automatiserer mange af de manuelle opgaver der nu engang er, både når man vedligeholder budgetter og personligt regnskab, men også når man bogfører for sin virksomhed. F.eks. kan man benytte gratis programmer som automatisk henter tal fra sin bank og kategoriserer ens forbug – dvs. hvad man har brugt penge på, om det er mad, rejser, sport osv. Det gør alt andet end lige at man sparer en masse tid på selv at sidde og kigge og taste beløb ind i ens Excel-ark.

bogføringsdelen er der især en masse tid at spare ved at benytte en af de mange online programmer på internettet. Her har flere af disse gjort det muligt at man scanner sit bilag, også finder den selv dato, beløb og moms – så der sparer man de første 10-15 sekunders tastearbejde – per bilag(!). Og hvad endnu smartere er, så kan programmerne også komme med et forslag til hvilken konto det enkelte bilag skal bogføres på, så hvis man for eksempel har et bilag med en udgift på en flybillet til Sri Lanka, hvor man var på forretningsrejse, så slipper man for selv at skulle kende den rigtige konto at bogføre dette på, det kan programmerne vise en – og hvad endnu bedre er, hvis man stadig er i tvivl er der ofte live support der sidder klar på chatten til at hjælpe én. Så man sparer altså både masser af tid, for ikke at tale om udgifter til bogholder og revisor.